Stor øvelse: Kampfly og helikoptere i luften over Thy

Hvis det buldrer, brager og larmer lidt ekstra i og omkring – og over- Thisted idag er der ingen grund til bekymring.

Forsvaret er nemlig i gang med en større øvelse i området – en øvelse der bl.a. idag foregår i Thy i tidsrummet 14.00 til 23. 00.

– Der kan både forekomme støj fra helikoptere, som lander, og mindre skudlyde fra øvelsen, oplyser Thisted Kommune.

Også de danske kamppiloter fra Skrydstrup er i øjeblikket ved at træne deres færdigheder i mørke, og det sker blandt andet henover Nordjylland. Det er noget helt specielt udstyr, som kun virker korrekt i mørket, som piloterne skal træne med.

Det er et NATO-krav at piloterne skal træne i mørke. Det er det krav, som Forsvaret lever op til med disse natteøvelser. Det er for, at man kan samarbejde med andre NATO-lande og effektivt være en del af de internationale operationer, at der blandt andet skal trænes lufttankning om natten.

– Vi skal kunne operere i mørke, da størstedelen af en moderne krigsførelse udkæmpes om natten, og specielt af specialstyrker, som vi ofte støtter fra luften, siger Vi skal kunne operere i mørke, da størstedelen af en moderne krigsførelse udkæmpes om natten, og specielt af specialstyrker, som vi ofte støtter fra luften, forklarer kamppiloten NER.

Mørkeflyvningen skal ligeledes styrke samarbejdet mellem specialstyrkerne. Det er styrker som Jægerkorset og Frømandskorpset, som blandt andet bliver udsendt for at udpege militære mål og lede flyene hen til målene, der også deltager i nattetræningen.

Flyene vil være på vingerne i aften- og nattetimer fra den 29. oktober til den 6. december.

Foto: Forsvaret

Forfatter

Related posts

Top