Stjerneparade åbner sæsonen på Hanstholm Madbar

Hanstholm Madbar slog torsdag dørene op for deres anden sæson efter et førstesæson, der slog benene væk under holdet bag : kunderne væltede ind fra dag et.

Nyt menykort, portvin – MASSER af portvin –  og en stjernerække af artister, kommer igen i år til at fylde det populære madsted, med den bedste beliggenhed  på pynten i Hanstholm med en fantastisk udsigt ud over havnen og Vesterhavet.

Første bølge af årets program “på scenen” er sat i søen, og man må håbe, at Louise Møller og ægteparret Mai og Morten Manaa har fået pudset de røde lygter – for udsolgt bliver der stensikkert:

JAN GINTBERG (og venner)
Landets mest højtråbende komiker, og oprindeligt uddannet landmand (!!) skal på turne med et nyt soloshow. Men for at være helt sikkert på, at publikum nu også synes, at det bliver sjovt nok ! – bliver Madbarens gæster “test-kvæg” ved shows torsdag den 27. april og fredag den 28. april.

Der findes to type billetter:
Billetpris for show  125 kroner, hvor man ankommer et kvarter før showet starter.
Billetpris for show & mad  550 kroner ( Louise laver en af hendes 3-4 rettes tingeling ), hvor man møder op TIMER før showet.

LAID BACK
Man skal bare sige “Sunshine Reggae” – så tænker man straks på Casper Steinfath iført bastskørte, sorte solbriller sippende en drink med farver i på en solrig, varm og VINDSTILLE juli dag på stranden på Cold Hawaii. Eller også tænker man bare på sommer. Det korte lange er, at den internationalt kendte danske duo, spiller på Madbaren den fredag den 5. og lørdag den 6. maj.

Der findes to type billetter:
Billetpris for show  250 kroner, hvor man ankommer et kvarter før showet starter.
Billetpris for show & mad  550 kroner ( Louise finder på noget), hvor man møder op TIMER før showet.

NIKOLAJ STOKHOLM
Nikolaj Stokholm er klar med sit første one-man show ”Mit Liv som Nikolaj Stokholm”. Showet har premiere 14. september 2017 på Bremen Teater, København, og derefter er Nikolaj klar til at turnere hele landet rundt. Men først skal Madbarens sagesløse gæster bruges som testpersoner mandag den 8., tirsdag den 9. og onsdag den 10. maj.

Nikolaj Stokholm er en af Danmarks fremadstormende komikere, der med sin medvirken i successerien ”Sjit Happens” på Tv2 Zulu, har placeret sig i landets comedy elite. Nikolaj har altid været kendt for at have en finurligt krøllet hjerne og hans verdenssyn gennem brillen er bare liiiidt sjovere end alle vores andres. Når dette bliver formet til jokes og leveret i hæsblæsende tempo – som han også har for vane – har publikum ikke en chance, men ligger helt og aldeles flade af grin.

Der findes to type billetter:
Billetpris for show 100 kroner, hvor man ankommer et kvarter før showet starter.
Billetpris for show & mad  239 kroner kroner ( Louise laver en burger, der dog skal indtages FØR showet således, at den ikke kan bruges som kasteskyts, hvis joksene ikke falder i din jord !!), hvor man møder op en time før showet.

Billetsalget er startet
Billetsalget er allerede startet i det små hos :

Billetter med mad kan købes på Hanstholm Madbar.

Billetter kun til show kan købes:
Hanstholm: Hanstholm Madbar
Hanstholm: Havnebutikken aka Provianten
Klitmøller: Spar Købmanden.

Læs mere her

 

Forfatter

Related posts

Top