Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Mors onsdag

I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget besøger statsminister og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen onsdag den 15. november Struer, Morsø og Brønderslev.
Dagen starter med et besøg hos Bang & Olufsen sammen Venstre-borgmester Mads Jakobsen i Struer Kommune. Herefter går turen mod Morsø Kommune, hvor statsministeren besøger virksomheden Dencker A/S i selskab med Venstre-borgmesteren Hans Ejner Bertelsen. Begge besøg vil have fokus på iværksætteri og erhvervsvilkår.
– Dansk økonomi står stærkt. Men det må vi ikke tage forgivet. Vi skal holde fast og give det økonomiske opsving flyvelængde og flyvehøjde. Derfor indgik regeringen i søndags en erhvervs- og iværksætteraftale, hvor der investeres 14,7 mia. kroner frem til 2025 i at gøre virksomhederne stærkere og skabe grundlag for, at nye virksomheder kan vokse frem. Aftalen betyder, at vi har taget endnu et vigtigt skridt mod at sikre udvikling og vækst i hele landet, siger Lars Løkke Rasmussen.
Dagens sidste besøg foregår på Sprogskolen AOF i Brønderslev Kommune.
Program
Klokken 10.00: Bang & Olufsen, Innovation Lab., Hjermsvej 23, 7600 Struer
Klokken 12.15: Dencker A/S, Færøvej 2, 7900 Nykøbing Mors
Klokken 15.15: Sprogskolen AOF, Kornumgaardsvej 16, 9700 Brønderslev
Forfatter

Related posts

Top