Sommerferien er højsæson for efterladte killinger

Med det gode danske sommervejr har mange valgt at droppe udenlandsrejsen for i stedet at nyde sommerferien i et sommerhus. Men sommerferien er højsæson for efterladte killinger, og sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 hele 2934 henvendelser om killinger, der enten strejfer omkring eller er blevet efterladt.

Problemet opstår, fordi feriegæster begynder at fodre omstrejfende katte, men når de forlader sommerhuset igen, efterlader de også en kat, der nu er afhængig af føde fra mennesker:

– Selv om det virker som en god gerning at fodre sultne killinger, gør man i virkeligheden kattene en bjørnetjeneste. De vænner sig nemlig hurtigt til at blive fodret, men når feriegæsterne så forlader sommerhuset, står katten tilbage og skal på ny forsøge at finde sin egen føde igen, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Efterladte killinger og katte kan have svært ved at klare sig selv og er man i tvivl, kan man altid ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og få råd og vejledning til, hvad der kan gøres.

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forfatter

Related posts

Top