Skarp profil skal redde de lokale campingpladser

De danske campingpladser er i krise. Men det kan en skarp profil rette op på.

Man kan ikke lave en plads, der gør alle aldersgruppe glade, og derfor skal man finde sin helt egen målgruppe og niche, lyder det fra Peter Overgaard, der er direktør for Jesperhus Resort:

– i dag konkurrerer vi med hele Europa. Og så er vi simpelthen nødt til at lave noget, man kun kan få hos os. Vi skal skille os helt ud af mængden. Og det er hele vores showkoncept med Hugo, Rita, Zig og Zag og pirater. Der er det, gæsterne kommer til os for. Vi kan ikke satse på de unge, da det vil kræve investeringer i rutschebaner til 100 mio. kroner. Så vi satser udelukkende på børnefamilierne, slår Peter Overgaard fast.

Han påpeger,  at har man ikke noget unikt, vil man få utroligt svært ved at overleve i fremtiden.

Sufere, bedsteforældre – og lidt børnebørn
Det er June Hamgren og Jens Jørgen Jensen, der har drevet Nystrup Camping i Cold Hawaii Klitmøller siden starten af 2014, helt enige i.

– vi henvender os til nogle børnefamilier med de helt små børn, hele 50+ gruppen og vandkantselskerne. Det er dem, der går efter naturen, og roen, havet og den friske luft, cykelturterne og gåturene, hvor naturen har en god virkning gæsterne. Dermed tror jeg, at vi får en meget, meget rolig campingplads, og vi har da heller aldrig haft problemer. Så ja – jeg tror, at det er bedst, hvis man siger : det er de og de ting, vi satser på. Det er det, vi prøver på her, og det tror jeg meget på, siger June Hamgren Jensen.

Og parret har investeret et millionbeløb i Nystrup Camping for netop at kunne opfylde behovene hos de typer gæster, de henvender sig til.

– med vores placering har vi blandt andet investeret i faciliteter for unge som gamle surfere. Vi har blandt andet indrettet faciliteter så de kan skylle og tørre deres surfdragter, når de kommer hjem efter en lang dag på havet. Vi har lavet udekøkkener, bålpladser, bygget specielle hobbithytter der er mindre men supergode hytter for dem, der ikke vil ligge i telt eller campingvogn, vi har etableret et specielt område til autocampere, som mange af vores gæster – specielt surferne – anvender og så videre. Og det har vi fået utrolig god respons på, siger June Hamgren Jensen.

Der også fortæller, at surferne faktisk er helt rolige gæster. De er simpelthen trætte efter en dag på havet, og står tidligt op næste morgen i jagten på de helt rigtige bølger.

– og vores 50+ er de rolige, der tit har deres børnebørn med. Vi har ingen vandland, men vi har en legeplads, gratis Mooncars og en fold med geder, som ungerne er helt vilde med. Og det er de samme ting, som de børnefamilier, der kommer til os efterspørger sammen med masser af frisk luft og roen, slår June Hamgren fast.

Foto : Nystrup Camping

Gæsterne vælter ind de kommende dage og uger
Jesperhus melder om 75% belægning i denne weekend – det vil sige godt et par tusinde gæster.

Nystrup Camping er arealmæssigt noget mindre end Jesperhus og her har man lige nu 1.000 gæster.

Begge steder kan de melde totalt udsolgt af hytter de kommende uger. Men har man et telt, er der stadig mulighed hos begge.

Begge mærker dog på ingen måde noget til den belægningskrise, som mange campingplader lider under.

Læs også:

Campingpladser under pres – risikerer lukning

 

 

Forfatter

Related posts

Top