Skaldyrsfestival endte i plus

Årets Skaldyrsfestival på Mors endte med et overskud på 35.000 kroner, mod et minus på godt 6500 kroner sidste år.

Det fortæller Lars Tang, formand for festivalen.

– Vi havde i år besøg af kendiskokken Thomas Herman som hjalp os med at trække flere gæster til, og få dem til at blive lidt længere, fortæller han, og oplyser samtidig at de traditionelle skaldyrsplatter var en stor succes.

Nu håber formanden, at det kan lykkes at finde flere som er villige til at kaste energi i opgaven:

– For med det omrids vi på nuværende tiidspunkt har tegnet af næste års festival og af foreningens 15 års jubilæum i 2019 så får vi brug for alle kræfter i dagene op til og under festivalen, fortæller han.

 

Forfatter

Related posts

Top