Rekord-succes flytter udannelsesmesse til arenaen

Uddannelses- og Erhvervsmessen på Mors var sidste år så stor en succes, at tilmeldingen af virksomheder til årets messe sætter ny rekord. Arrangørerne har derfor valgt at flytte messen til Sparekassen Thy Arena Mors for at få større rammer.

I år afvikles messen den 22. november fra kl. 17-20 og henvender sig primært til unge fra 8. til 10. klasse samt deres forældre. Det er 5. gang i træk, at Ungdommens Uddannelsesvejledning, også kendt som UU MORS, arrangerer messen. Det er andet år i træk, at UU MORS samarbejder med Morsø Erhvervsråd og Morsø Tømrer- og Snedkerforretning A/S, så de unge og deres forældre kan få et større overblik over fremtidens muligheder efter folkeskolen.

– Spørgsmål, som hvad kan jeg blive? Hvad søger virksomhederne? Og hvor kan jeg tage en uddannelse? Det er noget, vi ved fylder hos både den unge og deres forældre. Det vil gerne være med til at svare på og samtidig vise mange lokale muligheder, som vi har i området, fortæller Susanne Kjærsgaard, som er UU-vejleder ved Morsø Kommune.

Rekordantal virksomheder
Morsø Erhvervsråd har været med til at sikre et bredt udvalgt af lokale virksomheder, som vil vise sig frem. Sidste år deltog 15 virksomheder, og i år har endnu flere meldt deres ankomst, så de unge nu blandt andet kan møde 22 lokale virksomheder, og høre hvad de kræver af baggrund for at skabe sig en karriere hos dem.

– Vi oplever i disse måneder en voldsom øget efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det helt naturligt og glædeligt, at rekord mange lokale virksomheder bakker op om messen. Desuden er det måske ikke alle unge, som er klar over mangfoldigheden blandt virksomheder på Mors og dermed de mange brancher, man kan vælge imellem, fortæller Direktør Per Søndergaard fra Morsø Erhvervsråd.

Per Søndergaard. Foto: Morsø Erhvervsråd

Der er generelt fart på i erhvervslivet på Mors, og samlet set øger det de unges fremtidsmuligheder. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv bidrager de gode konjunkturer og de mange jobmuligheder til at fastholde arbejdskraften på Mors.

Ellen Philipsen Dahl

Ligeledes mener formand for Beskæftigelses og Erhvervsudvalget i Morsø Kommune, Ellen Philipsen Dahl, at messen er et yderst relevant bidrag til den samlede udvikling for Mors:

– Det er helt afgørende, at mange unge vælger at tage en ungdomsuddannelse. Virksomhederne har et øget behov for uddannede unge – og uddannelse er helt centralt for at sikre de unges og samfundets samlede udvikling. Derfor er jeg også meget glad for, at vi fortsætter med at inddrage de lokale virksomheder, så vi fælleskab kan vise de mange muligheder, som vores lokale samfund byder på.

Alle lokale uddannelser tilstede
Samtlige lokale uddannelser deltager igen i år, og samlet set er der 16 uddannelsestilbud repræsenteret. For de ældste elever på Dueholmskolen er det obligatorisk at møde op på messen, og ifølge Susanne Kjærsgaard giver det mening for alle parter:

– Både elever og forældre kan orientere sig om de mange lokale muligheder. Messen giver mulighed for at få viden om de forskellige uddannelser, uden fysisk at skulle besøge samtlige af dem. Messen viser også, at man kan blive til mere lokalt, end man måske lige regnede med.

Fakta:
Ved at besøge messen får både forældre og elever blandt andet mulighed for:

·         at skaffe viden om uddannelsernes indhold

·         at få mere viden og forståelse for de krav, der stilles på ungdomsuddannelserne

·         at få viden og forståelse for de kvalifikationer lokale virksomheder efterspørger

·         at få viden om alternative uddannelsesveje, når der indføres adgangsbegrænsning på de gymnasiale Uddannelser

Virksomheder på messen

·         Morsø Tømrer og Snedker forretning A/S

·         Vilsund Blue A/S

·         Ford Nykøbing Mors

·         BILA A/S

·         XL-BYG Tømmergaarden A/S

·         KPK Døre og Vinduer A/S

·         Poulsen El-Service

·         Gunnar Clausen A/S

·         Thy-Mors Energi

·         Jesperhus Feriepark

·         Spar Nord Nykøbing Mors

·         Outrup Vinduer og Døre A/S

·         Nykøbing Mors Sct. Clemens Apotek

·         NetIP

·         BDO

·         Mister – Sofie Hyldig

·         HE-VA ApS

·         Søren Lyndrup VVS

·         Vils Entreprenørforretning A/S

·         BUUS Køle-service

·         Morsø Kommune

·         Frisør HALDOR

Uddannelser på messen

·         Morsø Gymnasium – STX

·         Teknisk Gymnasium – HTX

·         Morsø Handelsgymnasium – HHX

·         Handelsskolen – EUD/EUX

·         Thy – Mors HF & VUC

·         EUC Nordvest – Tekniske Erhvervsuddannelser

·         Social og Sundhedsskolen i Thisted

·         Skive Tekniske Skole

·         10’ eren

·         Blidstrup Efterskole

·         Forsvaret

·         Morsø Landbrugsskole

·         STS

·         AfS

·         Fiskeriskolen EUC Nordvest

·         UU-Mors

o   15 -17 år

o   18 -25 år

o   KUU, EGU og STU

Forfatter
Top