Prins Henrik er død: Flaget på halvt over hele landet

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot.

Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Derfor flages der med virkning fra i dag, onsdag den 14. februar 2018, fra kl. 08.00 og indtil solnedgang, på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe, oplyser Justitsministeriet.

Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra kl. 08.00 og indtil solnedgang.

Den 20. februar 2018 flages der på halv stang fra kl. 8.00 og frem til velsignelsen. Efter velsignelsen flages på hel stang indtil solnedgang.

Forfatter

Related posts

Top