Politiet advarer mod at færdes på tilfrosne vandarealer

Frosten har efterhånden bidt sig godt fast i Danmark. Derfor kan det være fristende at finde skøjterne frem eller kure hen ad isen på den lokale sø for eksempel.

Men de tilfrossede vandarealer rundt omkring i landet kan være livsfarlige at færdes på, hvis ikke isen er tyk nok. Det oplyser Politiet på facebook.

Det er kommunerne, der både måler isens tykkelse og sætter evt advarselsskilte skilte op, men det sker kun på udvalgte steder. Derfor er det en god idé altid at orientere dig hos kommunen, fx på dens hjemmeside, om isen er sikker, skriver Politiet.

Værd at vide om færden på isen:

  • Isen skal som hovedregel være 14-18 cm tyk, før du sikkert kan bevæge dig ud på den.-
  • Hvis isen brister i stjernemønster, når du træder på den, er den ikke tyk nok til at bære.-
  • Hvis stjernemønsteret i isen bliver omkranset af cirkelformede sprækker, er du ved at gå igennem isen.

Selvom du ser andre personer på isen, skal du kun gå derud, hvis du er helt sikker på, at isen kan bære. Hvis du ser personer på isen, hvor du ved, at den er usikker, så kald dem tilbage på land, så der ikke sker ulykker.

Få gode råd om sikkerhed på isen, og hvad du skal gøre i tilfælde af en ulykke: www.respektforvand.dk/i-vandet/er-isen-sikker

"SE! VANDET ER STIFT!" – ER DU SIKKER?Frosten har bidt sig godt fast i Danmark, og det kan være fristende at finde skø…

Opslået af Politi på 8. februar 2018

Forfatter
Tags , ,

Related posts

Top