Pinse-kagebord på Næssundfærgen

Sidste års aftenture med kagebord ombord på Næssundfærgen blev en stor succes, selvom der manglede lidt mere sol.

Det håber man at der kommer på søndag, når Næssundfærgens Venner igen inviterer til sejlende kagebord.

– Marianne fra Gaard Bageriet (som netop har vundet Morsø Erhvervsråds iværksætterpris Den Gyldne Musling, red.) har tryllet og gjort klar til den helt store kagesmagning, når M/F Næssund drager afsted fra Mors kl. 19.00 og 5 min. senere fra Thy, fortæller Henrik Olesen fra Næssundfærgens Venner.

– Vi er ikke blevet skræmte af den kolde sommer sidste år, da vi trods alt havde rigtig god opbakning til vores aftenudflugter med kagebord. Så søndagens udflugt i sommervarme og høj sol bliver en sand fryd for alle sanser, lover Henrik Olsen.

Tilmelding kan ske via mobilpay med besked om navn og antal på 2830 3173. Man kan også ringe eller sende sms-besked samt tilmelde sig på færgen. Prisen er 175 kroner pr. person.

Foto : Næssundfærgens Venner

Forfatter

Related posts

Top