Parkinson Unity Walk i Nykøbing

Selv om det er Parkinsonforeningen, der inviterer og samler 200 parkinsonramte og deres familier, er alle velkomne til at være med til først en festlig gåtur gennem Nykøbings gader, og dernæst mulighed for enten 5 km eller 10 km langs fjorden.

Gåturen er tilrettelagt af Morsø Fodslaw og finder sted d. 9. juni.

Mødestedet er Nykøbing Hallen fra kl. 11.00, hvor man kan tjekke ind. Fra kl. 11.30 styrer kommunalbestyrelsesmedlem Jens Dalgaard slagets gang, og der vil være velkomst ved direktør for Parkinsonforeningen Astrid Blom og formand for socialudvalget Henning Sørensen.

Morsø Pigegarde går foran på det første stykke af gåturen, der fører ned ad gågaden og ender ved Klostertorv:

– Herfra deler vi os op efter behov, og man har mulighed for at vende tilbage til hallen, hvis kræfterne ikke slår til. I Hallen spiller Gerhard Mark, man kan gå rundt og se på de mange udstillinger, spise frokost, drikke kaffe og bare hygge sig. Vi regner med at alle deltagere er tilbage i hallen til afslutningen mellem 15.00 og 15.30, lyder det fra arrangørerne.

Prisen er 100,- og den indbefatter en T-shirt, en rygsæk med forfriskninger og to trekantssandwichs med enten kaffe/te eller vand. Eventuelt overskud går til forskning i Parkinsons sygdom.

Tilmelding
www.ticketmaster.dk eller til Margrethe Hansen, 30634674 kolding@post10.tele.dk eller Vibeke Sørensen, 30 66 78 06, vss@outlook.dk Inden den 30.5.

Arkivfoto: Morsø Fodslaw

Forfatter

Related posts

Top