Ørding Friskole i luften på populært medie

Ørding Friskole har startet sin egen Youtube kanal. Premieren fandt sted under årets Friskolefest d. 2. november, hvor 200 elever, forældre og lærere var samlet til fællesspisning.

– Vi har valgt at lave en Youtube kanal af flere årsager. Youtube er et meget populært medie blandt børn, og vi vil kombinere børnenes interesse for mediet med en kreativ proces, hvor de lærer hvordan man formidler et budskab, planlægger en optagelse og redigerer videoklip. Vi tror, at den fremtidige digitale kommunikation i højere grad sker via små videoklip, og derfor er arbejdet med Youtube kanalen i tråd med de digitale tendenser, fortæller skoleleder Hanne Have Ward.

I forbindelse med projektet har skolen indkøbt blandt andet mikrofoner, et actionkamera og et manuelt redigeringsboard, således, at eleverne også får den helt nye teknologi med sig i læringsprocessen, fortæller tovholdere Thomas Kold og Laura Sørensen.

På kanalen vises dagligdagen på Ørding Friskole, og alle videoklip er lavet af børnene, som på skift får ansvaret for at tilrettelægge, filme og redigere et afsnit i samarbejde med deres lærer. Planen er at udgive et nyt afsnit med ca. 14 dages mellemrum. Målet for børnene er at deres videoklip får mange visninger, og at Ørding Friskoles kanal får mange abonnenter.

Se første afsnit her:
https://youtu.be/OEYT5H2bdqo

Forfatter

Related posts

Top