Nu stiger presset igen på de offentligt ansatte

Læserbrev af Marianne Køpke, Formand for HK Kommunal MidtVest:

Efter magre økonomiaftaler i kommuner og regioner er væksten i det offentlige forbrug på vej mod et historisk lavpunkt, og det kan betyde, at de offentligt ansatte nu må til at løbe endnu stærkere, end de i forvejen gør.
Forleden kunne jeg læse på DK-Økonomi, at Kristian Jensen er på vej til at skrive sig ind i historiebøgerne som den finansminister, der står bag den laveste vækst i det offentlige forbrug i en periode med økonomisk fremgang.
Det er den indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2018 og den tilsvarende aftale for regionerne, der betyder, at den offentlige sektor er på vej mod historisk lav vækst i 2018.

Med de to økonomiaftaler har Kristian Jensen lukket to tredjedele af de offentlige forbrugsbudgetter med en samlet realvækst på 0,31 procent – meget tæt på målsætningen på 0,3 procent i regeringsprogrammet.
Nu mangler finansministeren kun at lukke en aftale om finansloven, der ifølge DK-Økonomi dækker bare en tredjedel af det offentlige forbrug. Alt i alt ventes den samlede vækst i det offentlige forbrug at ende på omkring 0,42 procent. Til sammenligning var den offentlige vækst i perioden 2000 til 2016 knap 1,2 procent.
I forvejen løber de ansatte i kommuner og regioner rigtigt stærkt, og nu ser det ud til, at de må til at løbe endnu hurtigere.

Det såkaldte to-procents effektivitetskrav bliver nemlig med regionsaftalen videreført i sin nuværende form og vil kun være med til at accelerere de i forvejen urimelige arbejdsvilkår på hospitalerne.
De ansatte leverer i dag således 45 procent mere pleje og patientbehandling sammenlignet med år 2000, og vi ser flere hospitalsansatte, der vælger at sige deres job op på grund af arbejdspresset.
Som en del af den nye regionsaftale skal der igangsættes et analysearbejde af regionernes administration. Analysearbejdet skal skabe grundlag for at vende udviklingen med det ifølge regeringen stigende antal administrative medarbejdere. Men nu er det jo sådan, at de nødvendige administrative opgaver ikke forsvinder, selv om de bliver overladt til læger eller sygeplejersker.
Medarbejderne i landets kommuner risikerer også at blive spændt yderligere for.

I HK Kommunal anslår vi, at kommuneaftalen vil betyde færre ansatte i størrelsesordenen 2000. Et fald, der kommer oven i de 35.000 ansatte, der er forsvundet i kommunerne over de seneste 10 år.

Vi ser i dag mange kommunalt ansatte bukke under for stress, og problemet med stress bliver næppe mindre, hvis man skærer i antallet af ansatte.

I kommuneaftalen er også et afsnit om en forenklet beskæftigelseslovgivning, og vi anerkender i HK Kommunal, at det er et område, der trænger til at blive set på, og har sendt vores forslag om en forenklet beskæftigelseslovgivning til beskæftigelsesministeren.

Men, at man vil høste nogle helt igennem ukonkrete gevinster på forhånd, vil kun betyde, at den usikkerhed og det pres, de ansatte på jobcentrene oplever som følge af de seneste års reform-amok på området, ikke bliver mindre.

Foto: Marianne Køpke

 

Forfatter

Related posts

Top