Nu kan du videokonsultere en læge efter lukketid

Manglen på læger i Nordjylland er nu så stor, at der er behov for alternative løsninger.

Nye digitale løsninger kan være vejen frem, og derfor kigger man i Region Nordjylland på mulighederne for videokonsultation. Det skriver TV2 Nord.

Et af de firmaer, der er på banen, hedder Hejdoktor.dk. Her har man et halvt års erfaring med videokonsultation. Teamet bag hjemmesiden er så tilfredse med resultatet og antallet af patienter, at det nu præsenterer sine erfaringer for Region Nordjylland.

Flest spørgsmål om pinlige emner
Det at man man som patient som patient ikke skal sidde direkte over for en læge har sine fordele, lydet det. At se lægen på en skærm åbner op for de mere pinlige spørgsmål, erfarer en af lægerne hos Hejdoktor.dk, Jakob Maraldo.

– Vi får mange intime spørgsmål om hæmorider og hudproblemer som udslæt, eksem og modermærker, folk gerne vil have set på, siger net-lægen.

Region Nordjylland har bestemt, at en tredjedel af alle konsultationer skal være understøttet digitalt inden for de næste tre år. Dog har PLO, Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland, ikke ønsket at kommentere på regionens interesse i videokonsultationer.

Lægerne på Hejdoktor.dk kan kontaktes fra klokken 16-22 og altså uden for lægernes normale åbningstid.

Foto: hejdoktor.dk

Forfatter
Top