Morsø MultiParks betydning for unge på Mors

Af Peter Lillebæk
Bestyrelsesmedlem Morsø Multipark , Kommunalbestyrelsesmedlem og kandidat til KV 17, Venstre

Hvad er Morsø Multipark egentlig?

Morsø Multipark er det kommende samlingssted for idræt, bevægelse, kultur, teater og læring på det grønne område mellem Dueholmskolen og ungdomsuddannelserne på Limfjordsvej 95, som de sidste 30 år har været påtænkt et multiområde.

Men efter indvielsen af det nye kunstgræsbaneanlæg i december 2013 har tingene udviklet sig med hastige skridt i forhold til tidligere, og det er med en samlet opbakning fra den siddende kommunalbestyrelse.

Visionen for Morsø Multipark er at skabe helt unikke forhold for alle aldersgrupper og især ungdommen på Mors.

Venstre vil gerne være med til at skabe rammerne for et sundt og aktivt idrætsliv, kreative og inspirerede læringsmiljøer for områdets mange uddannelser.

Men også et kultur- og teaterliv som skal være med i forreste række.

Med økonomisk støtte og engagement kan Morsø Kommune sammen med uddannelsesinstitutionerne, foreninger og brugere af området skabe et kommende fyrtårn for MORS.

Hvor langt er vi med Morsø MultiPark i dag?

  • 2013 Indvielse af kunststofbaneanlægget
  • 2016 Etablering af Multihuset v/ Morsø Ungdomsskole
  • 2017 Indvielse af Morsø Gymnasiums nye atletikarena

Hvad er udviklingsdagsorden for området i det kommende år:

  • 2018 Limfjordsteateret starter helt nyt byggeri
  • 2018 De nye omklædningsfaciliteter og klubhus for Morsø FC bygges og indvies. Bygherre og en enorm vigtig samarbejdspartner i projektet er Sparekassen Thy Arena/Mors
  • 2018 Nye fodboldbaner med almindelig græs etableres

Fremadrettet arbejdes der ved hjælp af kommunens dygtige fundraiserr på at søge fonde og penge hjem til “Perlestrengen”………en gennemgående passage igennem området med forskellige nedslagspunkter af mangfoldige aktivitetsmuligheder.

Rigtig mange af disse tiltag er henvendt sig til ungdommen på Mors, for vi er sikre på at netop fritidsfaciliteter og aktivitetstilbud på øverste hylde vil kunne tiltrække mange morsø-studerende hjem efter endt uddannelse i storbyerne.

Og andre tilflyttere vil også få øjnene op for………. “Hvad er det egentlig lige, at der sker på Mors”

Som bestyrelsesmedlem i Morsø Multipark er jeg tæt på udviklingen, og hvis du mener, at jeg skal have fokus på området i næste valgperiode som kommunalpolitiker, har jeg brug for din hjælp…..og vil du hjælpe …..så stem personligt på mig Peter Lillebæk Venstre til kommunalvalget d. 21.11.17.

Kommunalbestyrelsesmedlem og kandidat til KV 17

Forfatter

Related posts

Top