Mors-Thy jagter anden sejr i træk

10 spillerunder skulle der gå, før Mors-Thy Håndbold kunne løfte armene i forløsning og glæde efter sejren over KIF Kolding for en uges tid siden.

I aften møder Mors-Thy Håndbold SønderjyskE på udebane.

Sønderjyderne har modsat de lokale helte fået en fabelagtig start på sæsonen og indtager ligaens 4. plads med 14 point efter 10 kampe. Til sammenligning havde sønderjyderne sidste sæson kun skrabet 17 point efter 26. spillerunder

Hos Mors-Thy Håndbold har Mads K. Andersen været stærkt spillende gennem de seneste kampe, og den energiske bagspiller har sat lidt ord på holdets første sejr og kampen mod SønderjyskE:

– Ingen tvivl om at sejren og de to point (Mod KIF Kolding, red.) betyder supermeget for os – det var en kæmpeforløsning. Det har ligesom fjernet en byrde fra vores skuldre, når vi kigger på tabellen, og der ikke længere står 0 point ud for os. Der har hele tiden været godt humør i truppen, og vi har haft troen på egne evner, men det har givet os et ekstra boost, og der er ikke den samme nervøsitet, og presset er blevet mindre, fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Vi står overfor et formstærkt hold, som har leveret store præstationer på det sidste. Vi kan gå ned og spille fuldstændig frit, for presset ligger på SønderjyskE. Vi har god tro på tingene og skal ned og spille vores chance fuldt ud.

Bette Balkan tropper op i Skansen (SønderjydskE’s hjemmebane, red.) med over 30 medrejsende fans.

Der er kampstart kl. 19.30 – kampen kan følges live på Limfjord Mix.

Foto: Morsthy.dk

Forfatter

Related posts

Top