Mors Thy Håndbold tabte efter tæt kamp

Et par flotte comebacks og en hæsblæsende afslutning var ikke nok til points for Mors-Thy Håndbold, som ellers havde muligheden for en enkelt pind til allersidst i kampen.

Hjemmeholdet var bagud det meste af kampen, flere gange med fire mål og flere gang fik de blå drenge kæmpet sig tilbage og var helt oppe og snuse til HC Midtjylland, som hver gang fik afværget. Med 40 sekunder igen reddede Kasper Larsen sit tredje straffekast i kampen, og gav dermed sit hold muligheden for at udligne, desværre måtte hjemmeholdet sammen med 1.065 fantastiske tilskuere se det sidste forsøg gå i en HC Midtjylland-parade og altså indkassere et ærgerligt nederlag.

– Det var et pisseærgerligt nederlag! Vi spiller en rigtig god 1. halvleg og formår at modstå HC Midtjyllands pres og går til pause med 13-13, så vi har alle muligheder forud for 2. halvleg. Vi får en elendig start på 2. halvleg, hvor vi taber den første periode 6-2. Det presser os og vi forsøger at skrue tempoet yderligere op for at hente føringen og får i to omgange virkelig vist, hvad Mors-Thy Håndbold står for og kæmper os tilbage i kampen og har faktisk flere muligheder for at afgøre det, siger Assistenttræner Heino Holm.

Det bliver kampafgørende, at MTH brænder for mange chancer og at man har for få tacklinger i 2. halvleg. Men der var igen mange gode præstationer, og MTH viser høj moral. Og så viser publikum, at Bette Balkan består – de lægger stort pres på både HC Midtjylland og dommere.

Nickolei Jensen hang med ørerne efter kampen og mente at muligheden for points bestemt var til stede i dag:

– Vi fightede hele kampen igennem og vores forsvar står godt i 1. halvleg, men især 2. halvleg var dårlig håndboldmæssigt. Vi kommer skidt ud fra pausen, og det gør at vi kommer til at halte bagefter, men det er 100 % vores egen skyld. Vi laver alt for mange fejl og får slet ikke ramt deres skytter godt nok i anden halvleg.res første kamp. Det var fedt at være på hjemmebane igen og dejligt at se så mange tilskuere til vores første kamp. Bette Balkan lagde et godt tryk og gav os god opbakning i dag, sagde han.

888ligaen, 2. runde: Mors-Thy Håndbold – HC Midtjylland 27-28 (13-13)

Målscorere:
Henrik Tilsted 7 (2)
Erik Toft 5
Marcus Dahlin 3
Asbjørn Madsen 3
Nickolei Jensen 3
Nicolai Sommer 3
Allan Toft Hansen 1
Lasse Pedersen 1
Stefan Nielsen 1

Stillinger undervejs: 3-2, 5-5, 5-7, 9-11, 12-12, 15-16, 16-20, 21-22, 21-25, 26-28

Tilskuertal: 1.065

Næste kamp: Skjern Håndbold – Mors-Thy Håndbold
Onsdag d. 13. september kl. 18.30 i Skjern Bank Arena

Køb billetter til kampen her.

Næste hjemmekamp: Mors-Thy Håndbold – Ribe-Esbjerg HH
Søndag d. 24. september kl. 16.15 i Thy Hallerne

Billetsalg til kampen starter onsdag d. 13. september kl. 12.00 her

Tekst og fotos : MORSTHY.dk

Forfatter

Related posts

Top