Mors hjemsted for gigantisk eSport event

Sparekassen Thy Arena Mors kommer til at danne rammerne om en kæmpe eSport event til september, når  Thy Party #9 / 2017, eSports og LAN event afvikles i Nykøbing.

Det er første gang man afholder eventet på Mors, og arrangørerne forventer en højere standard i forhold til faciliteterne end man tidligere har kunnet levere. Indtil nu har Thy Party været afholdt i Nors Hallen.

Til eventet vil der blive livestreamet fra CS:GO turneringen, hvor arrangørerne er i dialog med nogle veletablerede castere på scenen. Der etableres scene opsætning med 10 stk. PC + skærm.

Morsø Ungdomsskole med
Eventet vil indeholde sin egen messe, hvor vi på nuværende tidspunkt har to sponsorer og Ungdomsskolen Mors som har meldt sin ankomst, samt tre uddannelsesinstitutioner som har tilkendegivet at de er stærkt interesseret i at stille op i forbindelse med eSports uddannelser.

– En unik mulighed for både rent fysisk og i spil, at møde andre unge der dyrker e-sport. Vores hold der hele sæsonen har trænet og spillet kampe mod andre Ungdomsskolers hold, kan her møde både dem og helt andre modstandere og få en fornemmelse af hvor stor E-sport er blevet. Det store fællesskab og de nye netværk de kan indgå i er rigtig godt udgangspunkt for et godt ungdomsliv. Det bliver fedt for vores unge at opleve et professionelt set-up med tv-dækning, præmier og meget mere, siger Ungdomsskoleinspektør John Landbo fra Morsø Kommune.

Foto : Thy Party

 

Nytænkning nøvendig for udvikling
Det har været nødvendigt for arrangørerne at tænke nyt for at sikre en fortsat udvikling af Thy Party.

– Efter otte fantastiske arrangementer i Nors Hallen og en stigende interesse i eSport, var det blevet tid til nytænkning. Her har vi fundet de rigtige rammer for Thy Party og dens fremtid, hvor vi kan skabe nogle unikke og spændende rammer, som tilbyder børn og unge en masse gaming, eSport og samvær. Det har været vigtigt for os at blive i området og holde det lokalt, så på trods af at vi nu er at finde på Mors, beholder vi navnet Thy Party som vi har brugt siden vi begyndte tilbage i 2010. Vores mål er at skabe et miljø som henvender sig til den almindelige gamer samt de unge talenter der har potentiale til at nå toppen, siger arrangør Claus B. Fuglsang fra Thy eSport events, der står bag Thy Party.

Foto : Thy Party

FAKTA:

Thy Party #9
Dato: 22.-24. september 2017
Sparekassen Thy Arena | Mors (tidl. Jyske Bank Mors Arena), H. C. Ørsteds Vej 15 / Spurvevej 2, 7900 Nykøbing Mors
Pladser: 600
Pris: 300 kr. eller 475 kr. (inkl. forplejning)
Turneringer: 7 – se liste længere nede i meddelelsen.
Messeområde: Ja
Lokale til medier: Ja

Sociale medier www.thy-party.dk / Facebook

Turneringerne
CS:GO 5v5 (A- og B-turnering) sponsoreret af Turtle Beach
League of Legends 5v5
Overwatch 6v6 sponsoreret af Asetek
Rocket Leauge 3v3 sponsoreret af Gear4u
FIFA 1v1 PS4
Heartstone 1v1

I øjeblikket er der en samlet præmiepulje på 95.000, der fordeles således:

– CS:GO 5v5 A-turnering – Alle hold begynder i A-turneringen, og efter første gruppespil deles holdene op i A og B.

o 1. plads: 17.500 kr. + hardware til en værdi á 8.600 kr. o 2. plads: 2.400 kr. + hardware til en værdi á 2.200 kr.

– CS:GO 5v5 B-turnering – Begynder efter gruppespillet i A-turneringen er overstået.

o 1. plads: Hardware til en værdi á 2.200 kr. o 2. plads: Hardware til en værdi á 1.500 kr. o 3. plads: Hardware til en værdi á 500 kr.

– LoL 5v5 o 1. plads: 5.000 kr. o 2. plads: 1.250 kr.

– Overwatch 6v6 o 1. plads: 7.000 kr. + hardware til en værdi á 7.200 kr. o 2. plads: 1.600 kr. + hardware til en værdi á 7.200 kr.

o 3. plads: Hardware til en værdi á 6.000 kr.

– Rocket League 3v3 o 1. plads: 2.500 kr. + gamer kontorstole til en værdi á 3.000 kr.

o 2. plads: 600 kr.

– FIFA 1v1 PS4 o 1. plads: 1.250 kr. + Playstation 4 Pro o 2. plads: 300 kr.

– Heartstone 1v1 o 1. plads: 1.250 kr. + gamer kontorstol til en værdi á 1000 kr. o 2. plads: 300 kr. + powerbank til en værdi á 250 kr.

– Gamers Choice – deltagerne stemmer om den 7. og sidste turnering o Præmier hertil offentliggøres af praktiske årsager først når spillet er fastlagt.

(Pengepræmier forudsat at der er totalt udsolgt)

Forfatter

Related posts

Top