Mølboere vil redde det gode skib Bellis

Det gode skib Bellis troner smukt for enden af Ørhagevej ved stranden i Klitmøller, men skibet er i så dårlig stand, at det risikerer at hugge op.

Men det får ikke lov til at ske, hvis det står til en gruppe lokale borgere, der med Rasmus Fejerskov fra Westvind som koordinator, vil redde det stolte skib, der agerer udsigtsplatform til glæde for mange børn og barnlige sjæle.

Skibet er ligeledes et tegn på en svunden tid, hvor Klitmøller var et rent fiskersamfund.

I løbet af et døgn har 30 personer meldt sig til redningsindsatsen, der forsøges afsluttet inden turistsæsonen starter.

Det er frivillige lokale bidrag og sponsorater i form af materialer eller penge, der skal finansiere renoveringen af Bellis.

Foto : Surfstjernen Philip Köster på Bellis/Friends of Cold Hawaii

Forfatter

Related posts

Top