MGP-vinder giver koncert til Børnenes Dag

I år byder Børnenes Dag på både en cirkusforestilling og en cirkusskole for alle børn med Salling Cirkus Kids, som er støttet af Spar Nord Fonden. Årets koncert er med Bastian, der er vinder af MGP 2017 og kendt fra børneserien BaseBoys, der kører på DR Ultra:

Det er tredje år i træk, at Morsø Handelsstandsforening står bag begivenheden, der også i år bakkes op økonomisk af Morsø Kommune:

– Børnenes Dag har de sidste to år været en stor succes, som både tiltrækker lokale børnefamilier men bestemt også børnefamilier på ferie i Jesperhus. Det er rigtig flot, at handelsstandsforeningen og så mange lokale aktører arbejder sammen om at skabe en dag med fokus på børnene, siger Ellen Philipsen Dahl, formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Morsø Kommune.

Handelsstandsforeningen håber at gentage sidste års succes, da Børnenes Dag trak mange mennesker til Nykøbings gågade og bytorve:

– Børnenes Dag er en fantastisk oplevelse med masser af mennesker i gågaden. Der er ingen tvivl om, at begivenheden er med til at styrke handelslivet, siger Michael Hansen, formand for Morsø
Handelsstandsforening, der glæder sig over den lokale opbakning til arrangementet.

Børnenes Dag finder sted på lørdag den 12. maj klokken 9.30 til 15.00 i gågaden. Børnenes Dag er for alle børn og alt er gratis.

Program Børnenes Dag

Kirketorvet
Kl. 9.30-15.00 Perletelt (Hama)
Kl. 10.30-11.30 Cirkusforestilling (Salling Cirkus Kids)
Kl. 11.30-14.00 Cirkusskole for alle børn
Kl. 11.00-13.00 Åbent kirketårn og skattejagt (Nykøbing Mors Kirke)
Kl. 14.00-14.45 Koncert med BASTIAN inkl. autografer

Rådhustorvet
Kl. 10.00-11.00 Se en sej politibil
Kl. 10.00-14.00 Hoppeborg
Kl. 10.00-14.00 Rodeotyr
Kl. 10.00-14.00 Få en tur eller et billede på en fed motorcykel (Morsø MC)
Turen kræver at man er 135 cm høj

Lilletorv
Kl. 10.00-14.00 Neglebar (Matas)
Kl. 10.00-14.00 Tatoobar (Fætter BR)
Kl. 11.00-14.00 Den lange historie (Museum Mors)
Kl. 10.00-14.00 Bolcheværksted (ved siden af Sportigan, 10 kr. pr. slikkepind)

Klostertorvet
Kl. 10.00-14.00 Skattejagt i container (Frøslev Mollerup Sparekasse)
Kl. 10.00-14.00 Hockey- og fodboldbane (Morsø Ungdomsskole)
Kl. 10.00-14.00 Hoppepude

Foto: PR-foto

Forfatter

Related posts

Top