Meiner Nørgaard : JA – det er apartheid

Meiner Nørgaard

Ja – det er apartheid

Sådan lød indrømmelsen fra Dansk Folkepartis Meiner Nørgaard på gårdsdagens kommunalbestyrelsesmøde på Mors efter, at han gav udtryk for, at flygtninge der allerede har fået opholdsstatus, ikke må arbejde med fx. børn eller i ældresektoren.

Diskussionen kom op i forbindelse med behandlingen af Morsø Kommunes eventuelle indtræden i et samarbejde med regionens øvrige kommuner, hvor man fx i forhold til frikommuner, vil samarbejde om at finde løsninger inden for en lang række områder, herunder flygtninge og integration.

Den del af aftalen med de øvrige nordjyske kommuner, kunne Dansk Folkeparti ikke stemme for – men resten af aftalen.

Meiner Nørgaard henviste til, at også 3F’s formand Per Christensen er betænkelig ved, at flygtninge og immigranter kommer foran i jobkøen.

Michael Dahlgaard

Dahlgaard op ad stolen
Det fik Demokratisk Balances Michael Dahlgaard op ad stolen.

– hvorfor vil du ikke have flygtninge og folk der skal integreres til at deltage i arbejdsmarkedet. Det er fint, at I tager forbehold. Men det er kun nord på, man kan slippe afsted med den her retorik. For det du siger er : det her forslag er fint, men kun for de hvide. Det er apartheid og det er direkte usmageligt, lød det fra Demokratisk Balances Michael Dahlgaard.

Socialdemokraternes Viggo Vangsgaard bakkede op om Michael Dahlgaard.

– vi synes, at det er en god ide, at flygtninge tager jobs i børnehaver og ældresektoren. Børnene lærer lynhurtigt sproget, mens de ældre har noget sværere ved det. Derfor ligger der en kæmpe opgave i at give ældre flygtninge en tålelig alderdom, hvor vi også har personale til at tale med dem på plejehjemmene. Herudover får vi brug for arbejdskraften i fremtiden, lød det blandt andet fra Viggo Vangsgaard.

Det gav Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk Balance Viggo Vangsgaard ret i.

– vi får i en grad brug for de her mennesker i fremtiden og derfor skal de selvfølgelig også integreres som en fast del af samfundet, sagde hun.

Foto : Dansk Flygtningehjælp

Foto : Dansk Flygtningehjælp

Meiner afviste kritik

Meiner Nørgaard afviste Michael Dahlgaards angreb.

– jeg synes ikke, at du skal sige, at det er usmagelig. Du har din holdning og jeg har min. Du og jeg er meget uenige, men jeg mener også, at vi skal kunne diskutere de her ting. Flygtninge og indvandrere er et ømtåleligt emne. 3F har nogle synspunkter, der her ligger tæt op af DF og derfor brugte jeg argumentet, lød det fra Meiner Nørgaard som fortsatte:

– DF har den holdning at de (flygtninge og indvandrere) ikke skal integreres. Re beset skal de slet ikke være her og derfor vil jeg ikke være med i et frikommuneforsøg, hvor flygtninge og invandrere er en del af, sagde Meiner Nørgaard.

Det fik endnu en gang Michael Dahlgaard op af stolen.

– det her er så langt ude, at jeg er nødt til at reagere. Vi har nogle systemer og konventioner, hvor flygtninge går i sprogskole tre dage om ugen og er i praktik to dage. Men skal man for at arbejde med børn, udover at have en ren børneattest, også være hvid, kan det kun kaldes for én ting : apartheid, tornede Michael Dahlgaard.

Det fik Meiner Nørgaard til at komme med en opsigtvækkende indrømmelse.

– ja det er rigtigt Michael. Det er måske apartheid, lød det fra Meiner Nørgaard.

Forslaget blev i øvrigt stemt igennem – dog med DF’s forbehold på flygtninge indvandrer området.

Forfatter

Related posts

Top