Matti fra TVF er favorit til VM-guldet

Da den regerende junioreuropamester i tre-kamp – klassisk styrkeløft, Matti Christensen fra Thisted Vægttrænings Forening (TVF) ved nytårstid brækkede skinnebenet, var det ensbetydende med at målsætningen om, at kæmpe om medaljer ved verdensmesterskaberne i Canada sidst i maj fortonede sig i det fjerne.

Men fremfor, at lade sig slå ud af modgangen, flyttede han i stedet sit fokus mod disciplinmesterskaberne i bænkpres.

Skinnebensbrudet, og de deraf følgende måneder i gips, forhindrede Matti Christensen i, at træne disciplinerne squat og dødløft. Men den tredje disciplin i styrkeløft, bænkpres, som ikke er afhængig af benstyrke, kunne så til gengæld trænes optimalt.

Udråbt som storfavorit
Matti Christensen har tidligere vundet både EM- og VM-guld i netop den disciplin, og derfor faldt det naturligt, at han blev tilmeldt VM i klassisk bænkpres som afvikles i denne uge Finland.

Her er han tilmeldt i juniorernes 74 kg klasse med et løft på 192,5 kg, hvilket gør ham til storfavorit i klassen.

Matti Christen og de øvrige deltagere juniorenes 74 kg-klasse løfter imorgen, fredag d. 18. maj kl. 11.

Du kan streame det hele live via linket: http://goodlift.info/live.php

Foto : Thisted Vægttrænings Forening

Forfatter

Related posts

Top