Matti Christensen atter favorit til EM-medaljer

Thisted Vægttrænings Forenings regerende juniorverdensmester i klassisk bænkpres, og europamester i klassisk trekamp, Matti Christensen, går en hektisk periode i møde med to europamesterskaber indenfor en periode af mindre end 2 måneder.

Første mesterskab afvikles i morgen i bænkpres i Luxembourg, og bare 7 uger senere venter EM i klaissisk trekamp i Litauen.

Verdensmesteren, som indtil årets udgang stadig er junior, kunne have valgt at stille op i juniorklassen som kæmpefavorit til guldet i morgen. Men Matti Christensen, som har vundet næsten alt hvad der kan vindes som junior, har valgt, at tage forskud på seniorkarrieren.

Målet er, at vinde sin første EM-medalje som senior, og måske ved samme lejlighed at slå juniorrekorden.

Som forsvarende europamester har han dog valgt at stille op som den junior han er ved mesterskaberne i Litauen. Her er han favorit til at vinde guldet.

Foto: Thisted Vægttrænings Forening

Forfatter

Related posts

Top