Lokale borgmestre: -Det skal være slut med negativ omtale fra København

En rådden banan beskrevet sporadisk af en journalist på gennemrejse. Cases fra provinsen på kortvarigt visit i bedste sendetid. Forfald, affolkning, udkant. Velkommen til de danske landdistrikter fortalt gennem storbyjournalistens pen.

Det er dén medievirkelighed, 35 borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, nu går i rette med i et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA).

– Den virkelighed, der skabes i de landsdækkende radio- og TV-medier, er ofte ikke den virkelighed, borgerne i landdistrikterne oplever. Men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden, står der i brevet der bl.a. er underskrevet af borgmestrene i Thy og på Mors.

Slut med Den Rådne Banan
Et af de udtryk, der har været flittigst brugt til at beskrive landdistrikterne i medierne, er øgenavnet ’den rådne banan’. Udtrykket dækker over yderområderne langs den jyske vestkyst fra Nordjylland til Vestjylland og Sønderjylland over til det sydfynske ø-hav med afslutning på Lolland-Falster.

Men bananen er langt fra så rådden, som den er blevet fremstillet, skriver borgmestrene i brevet til kulturministeren.

– Hvis flere landsdækkende medier lod deres journalister bo og arbejde i landdistrikterne frem for at beskrive dem på afstand, ville mediedækningen nok i højere grad afspejle virkeligheden, som den opleves rundt i landet og ude på landet, fortæller formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Thisted Forsikring er blandt de lokale aktører, som aktivt er gået ind i kampen mod den negative omtale, og det misvisende indtryk af Yderområderne – det sker via en masse positive historier i kampagnen Danmarks Rygrad.

Afsendere af det åbne brev til kulturministeren

  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • John Brædder, borgmester, Guldborgssund Kommune
  • Erik Nørreby, borgmester, Fanø Kommune
  • Morten Andersen, borgmester, Nordfyns Kommune
  • Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune
  • Lene Kjelgaard Jensen, borgmester, Thisted Kommune
  • Erik Buhl, borgmester, Varde Kommune
  • Knud Erik Hansen, borgmester, Faxe Kommune
  • Lars Erik Hornemann, borgmester, Svendborg Kommune
  • Christian Thygesen, borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Holger Schou Rasmussen, borgmester, Lolland Kommune
  • Thomas Adelskov, borgmester, Odsherred Kommune
  • Marcel Meijer, borgmester, Samsø Kommune
  • Tobias Birch Johansen, borgmester, Læsø Kommune
  • Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
  • Knud Kristensen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune
  • Søren Kjærsgaard, borgmester, Holbæk Kommune
  • Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune
  • H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune
  • Kenneth Muhs, borgmester, Nyborg Kommune
  • Mads Jakobsen, borgmester, Struer Kommune
  • Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune
  • H.P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
  • Leon Sebbelin, borgmester, Rebild Kommune
  • Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune
  • Uffe Jensen, borgmester, Odder Kommune
  • Peder Christian Kirkegaard, borgmester, Skive Kommune
  • Bjarne Nielsen, borgmester, Langeland Kommune
  • Carsten Rasmussen, borgmester, Næstved Kommune
  • Hans Ejner Bertelsen, borgmester, Morsø Kommune
  • Søren Steen Andersen, borgmester, Assens Kommune
  • Martin Damm, borgmester, Kalundborg Kommune
  • Erik Lauritzen, borgmester, Sønderborg Kommune
  • Thomas Andresen, borgmester, Aabenraa Kommune
  • Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig Kommune
  • Jens Ejner Christensen, borgmester, Vejle Kommune

Foto: Arkiv

Forfatter

Related posts

Top