Lokal sparekasse scorer højt på tilfredse og loyale kunder

En ny kundeundersøgelse, som analysefirmaet Datamind har foretaget for Finanssektorens Uddannelsescenter, viser, at Frøslev-Mollerup Sparekasse ligger højt på listen med de mest tilfredse og loyale kunder i landet.

Faktisk ligger sparekassen mellem de øverste 5 blandt 33 institutter, hvad angår både privat og erhverv.

– Den personlige relation til vores kunder har altid været prioriteret højt i sparekassen og vi tolker undersøgelsesresultatet som en kvittering for at det er den rigtige prioritering, lyder det i en pressemeddelelse.

– Der er ingen tvivl om, at det er i det personlige møde med kunden, at vi virkelig viser vores værd. Vi skal selvfølgelig også være stærke på de digitale områder, hvorfor vi også er stolte over fine resultater på netop spørgsmålene vedr. netbank, mobilbank og digitale løsninger.

I modsætning til mange andre pengeinstitutter som har lukket de betjente kasser, har Frøslev-Mollerup Sparekasse valgt at holde disse åbne:

– Vi synes det er vigtigt at kunder stadig kan blive personligt betjent ved kassen og mener stadig at der er behov for at yde denne service og ikke kun tænke på at spare lønninger frem for service.

Forfatter

Related posts

Top