Lokal campingplads: Forkert sagsfremstilling

Tidligere i dag skrev vi her på siden, at medlemmerne i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune på mandag skal have en snak om, hvorvidt kommunen gør nok i forhold til at sikre sig, at autocampere ikke campere ulovligt.

Punktet er på dagsordenen fordi Thisted Kommune i løbet af sommeren flere gange blevet kontaktet af ejerne af Hanstholm Camping og Krik Vig Camping. I følge forvaltningen føler campingpladserne sig truet på deres eksistens, fordi Thisted Kommune, efter lejrchefernes overbevisning, ikke gør nok for at presse autocamperne ind på de etablerede campingpladser.

Men den udlægning er Iben Ellerbæk fra Hanstholm Camping lodret uenig i:

– Jeg har skrevet til formanden for teknisk udvalg (Esben Oddershede (V), red.), at forvaltningens sagsfremstilling er ukorrekt, da vi, og formentlig heller ingen andre campingpladser, ønsker og/eller har nogen interesse i at tvinge nogen til at bo hos os, som ikke har lyst dertil, fortæller hun til LimfjordUpdate.dk.

– I bedste fald er det blot en forkert sagsfremstilling, i værste fald er det en politisering af emnet, siger hun.

Foto: Hanstholm Camping

Forfatter

Related posts

Top