LED-gadelys er på vej i hele Thy

I stedet for at vente helt til 2025, har Kommunalbestyrelsen i Thisted besluttet at udskifte de resterende gamle gadelygter i hele kommunen allerede nu.

– Vi skifter derfor gamle master ud med nye LED armaturer, og graver kablerne ned i jorden, oplyser kommunen på Facebook.

– Desuden lader vi være med at slukke al lyset om natten, men lader hver anden mast lyse med 50% kraft. På denne måde tager vi hensyn til både jer som færdes ude om aftenen/natten, og til klimaet, da udskiftningen betyder at vi sparer ca. 363 ton C02. Dermed lever vi op til kommunens vision om at være i det nationale førerfelt indenfor klima- og energi.

Der findes i dag ca. 10.000 registrerede armaturer i Thisted Kommune, hvoraf næsten halvdelen ved udgangen af året forventes at være udskiftet.

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top