Læserbrev: Udbud af kørsel med akutte reddere

Læserbrev af
Peter Therkildsen (V), Regionsrådsmedlem Region Nordjylland

Venstre i Regionsrådet ærger sig over, at den socialistiske fløj vil overtage dele af kørselen fra Falck. Det drejer sig i første omgang særlig om kørselen med paramedicinerne, med akutbiler og lægebilerne.

Venstre har hele vejen talt for at opgaven skal løses bedst og billigst.

Dette tilbud fik vi fra vores leverandør, og Venstre påviste det i Regionsrådssalen.

Alligevel vendte flertallet det døve øre til, og stemte for at Regionen skal betjenes af offentlige chauffører. Det bliver dyrere og dårligere.

Hvis nogen skulle have opfattelsen af at Venstre har medvirket til forringelsen, så har de ikke sat sig ind i sagen.

Det er også for mig af stor betydning, at der i Falck er en X faktor, hvor stolthed og korpsånd giver en ekstra dimension. Den er svært at overføre og sætte økonomi på, men det er ikke uvæsentlig.

Selvfølgelig kan regionen løse opgaven, men det bliver med en øget økonomi, og det bliver svært at leve op til den gode kvalitet som vi har kendt.

Det har været en lukket sag, og derfor kan jeg ikke redegøre for detaljer, men i Venstre står vi med en god sag. Det har ikke været religion for os om opgaverne løses af private, eller om opgaven skulle hjemtages.

Bedst og billigst har været tilgangen, og det opnår vi ikke med hjemtagelsen af de opgaver der nu har været i udbud.

 

Forfatter

Related posts

Top