Kystdirektoratet: Flade Sø er beskyttet mod 100 års hændelse

Kystdirektoratet har været i Agger for at se nærmere på klitsikkerheden ved høfde 96 og Flade Sø.

Besigtigelsen er en konsekvens af, at folketingpolitikeren Lise Bech fra Dansk Folkeparti har rejst problemstillingen over for Miljøminister Esben Lunde Larsen. Også den lokale politiker Peter Skriver Nielsen fra Socialdemokratiet har sammen med partifællen fra Christiansborg Simon Kollerup taget kontakt til ministeren.

Beskyttet mod 100 års hændelse
Kystdirektoratet har på baggrund af besigtigelsen vurderet, at den fornødne klitsikkerhed er til stede. I et svar til Lise Bech skriver direktoratet bl.a. at den oprindelige klit fortsat er 20 meter bred, men:

– Det var ikke mit indtryk, da jeg var derude, siger Lise Bech.

Lise Bech (MF), Dansk Folkeparti

Kystdirekoratet vurderer yderligere,  at Flade Sø er beskyttet ved den forstærkede klit ud mod havet mod en 100 års hændelse.  Statens indsats ved kystbeskyttelse prioriterer mennesker, byer og bygninger, hvorfor der ikke er foranstaltet en højere beskyttelse af Flade Sø end ved en 100 års hændelse:

– Jeg synes det lyder underligt, at Kystdirektoratet ikke anerkender vigtigheden af at en ferskvandssø ikke ødelægges af saltvand, siger Lise Bech.

Hun har derfor stillet ministeren yderligere en række spørgsmål vedr. sikringen i Agger.

Ministeren har ikke ønsket at kommentere sagen.

Forfatter

Related posts

Top