Kvinde overfaldet med ukendt væske i Hanstholm

En 46-årig kvinde blev tirsdag morgen overfaldet med en ukendt væske på et stisystem ved Bygmarken i Hanstholm.

Kvinden var på vej på arbejde, da hun ser en mandsperson komme i mod hende. I hånden har han en flaske, og da de to nærmer sig hinanden bemærker hun, at manden skruer låget af flasken. Men i stedet for at begynde at drikke, kaster manden en væske mod kvindens ansigt.

Kvinden når heldigvis at dreje ansigtet, og skåner dermed både øjne og mund, men væske rammer hende på kinden. Kvinden valgte efterfølgende at tage på arbejde, men i løbet af dagen bliver en svien på kinden så voldsom, at hun vælger at tage på sygehuset. Her bliver det konstateret, at hun er blevet ramt af en syrelignende væske.

Gerningsmanden beskrives som:
170-180 cm høj
Almindelig af kropsbygning
Bar mørkt tøj, hue og et halstertørklæde der dækkede det meste af ansigtet

Har du set eller hørt noget i området omkring Bygmarken i Hanstholm tirsdag i tidsrummet 06-06.20 hører Politiet gerne fra dig på tlf. 1-1-4.

Leder efter mand med hvid labrador
Kvinden har oplyst, at hun tæt på gerningsstedet mødte en mand, der var ude at gå tur med en hvid labrador. Politiet vil meget gerne i kontakt med manden, da det kan være at han har bemærket noget der kan hjælpe med at finde frem til gerningsmanden.

Politiet søgte tirsdag eftermiddag i området med hunde efter spor fra gerningsmanden – ligesom man håbede at finde flasken. Det var dog uden held.

Forfatter

Related posts

Top