Kræftsyg Kim Larsen aflyser udsolgt Thisted-koncert

Kim Larsen & Kjukken er desværre tvunget til at aflyse de kommende koncerter i januar, februar og marts i år. Det skriver Kim Larsen på sin Facebook-profil.

Det betyder, at den ellers udsolgte koncert i Thisted Musikteater d. 22. februar også aflyses.

Ramt af prostatakræft
Kim Larsen fik i december konstateret kræft i prostata. Han er allerede i behandling, og har som konsekvens heraf ikke kræfter til vinterkoncerterne.

– Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen, fortæller Kim Larsen, der dog regner med, at være klar igen til sommerens koncerter.

Billetter til vinterturnéen refunderes hvor de er købt. Er de købt på nettet, vil pengene typisk blive refunderet automatisk. Ved spørgsmål vedr. billetter henviser vi til det lokale koncertsted.

VINTERTURNÉ AFLYSES.Kim Larsen & Kjukken er desværre tvunget til at aflyse de kommende koncerter i januar, februar og…

Opslået af Kim Larsen & Kjukken på 2. januar 2018

Forfatter

Related posts

Top