Konflikt er fagbevægelsens momentum

Læserbrev af
Asger Sylvest Pedersen, Medl. af Enhedslisten Thy-Mors

Som en af de lærere som fik nok af konflikten i 2013 og forlod Folkeskolen er jeg er først for nylig færdig med at afdrage det konfliktlån jeg optog. Nu gentager historien sig formentlig! Denne gang har fagbevægelsen dog formået at udvise solidaritet med hinanden, hvorved kravene kan fremføres med større autoritet. De offentlige arbejdsgivere ser desværre ud til igen at overtrumfe fagbevægel-sen ved at true med en omfattende lockout. Herved bliver konflikten så samfundstruende, at regerin-gen behændigt kan lave et hurtigt lovindgreb! Socialdemokratiet taler hyklerisk om den danske for-handlingsmodel, som politikerne ikke må blande sig i, men hvem lavede svinestregen i 2013? – Ja, det var selvsamme Socialdemokrati!

I befolkningen er udsigten til konflikt anledning til irritation og bekymring. Der er tilsyneladende ikke forståelse for, at faglig kamp også medfører gener! Vi har glemt alt om at Arbejderbevægelsen har skabt grundlaget for vores rige velfærdssamfund. På private arbejdspladser høres muggen over, hvorfor offentligt ansatte skal have betalt frokostpause? Der fornemmes en ikke ubetydelig ringeagt overfor offentligt ansatte. Det er Aksel Sandemoses gode gamle Jante-kultur som stikker sit grimme fjæs frem: ”Der er ikke nogen der skal tro de ER noget eller have mere end OS!” Vi har altid været gode til at undertrykke hinanden i stedet for at gøre fælles front mod undertrykkelsen. Det er jo OS på det private arbejdsmarked som skal forlange samme betalte frokostpause, da vi ofte er til rådig-hed i pausen, – men ikke får noget for det! Vi skal da ikke nedgøre dem som har opnået ordentlige vilkår! Men som filosoffen Slavoj Zizek udtrykker det i Information d. 31.3.2018: ”Det er langt nemmere at kontrollere mennesker, som opfatter sig selv som frie og autonome aktører”. Vores ”fri-hed” har lullet os ind i troen på en gnidningsfri og ”lykkelig” tilværelse, som ikke har meget med det virkelige liv at gøre. Vores ”lykke” er til gengæld betinget af undertrykkelse og udbytning af andre. Det har vi bevidstløst accepteret da den virkeligt udstødte gruppe i Danmark er lille og dår-ligt rustet til at sætte sig til modværge, så ingen gider længere høre på dem.

Med den nye sammenslutning af LO og FTF til en stor fælles organisation kan fagbevægelsen må-ske igen stille krav om et samfund, hvor alle mennesker har værdi. Hvor vækst i mental sundhed og trivsel er indikatoren for om samfundet lykkes, – som analytiker Michael Birkjær beskriver i Politi-ken d. 24.3.2018. Det vil også blive til gavn for erhvervslivet og det offentlige, da de vil få langt mere motiverede og oplyste medarbejdere, som er interesserede i at bidrage til virksomhedens fremme mod at de sikres demokratisk og økonomisk indflydelse! Når bruttonationalproduktet (BNP) ikke skal være eneste (bevidstløse) værdimåler skal vi selvfølgelig indstille os på en op-bremsning i materiel vækst. Det skal der imidlertid ikke grædes mange tårer over, da massiv vel-stand ikke nødvendigvis øger menneskets mentale sundhed og trivsel! Se blot på de degenererede rigmandsbørn i filmen ”Rich Kids”! Herudover vil mindre materiel vækst være en hjælp for en truet natur og et trængt miljø! Hvis konflikten kommer håber jeg fagbevægelsen vil stå fast og vise, at sammenhold gør stærk! Der er ingen der ønsker at genere erhvervslivet eller de offentlige institutio-ner unødigt, men det er på sin plads at kræve ordentlige forhold for alle, også selv om det medfører midlertidige gener! Det er nu der er momentum for at udvise sammenhold og solidaritet! Kræv medmenneskelighed og smid ”Jante” ad helvede til!

 

 

Forfatter

Related posts

Top