Kom helt tæt på træskibsejlads med Næssundfærgen

Næssund inviterer nysgerrige gæster ombord, der ønsker at komme helt tæt på de smukke træskibe, der onsdag passerer forbi færgeruten ved Neessund.

En særlig spændende og udfordrende dag for færgens besætning venter imorgen, hvor der mange gange i løbet af dagen skal krydses på tværs af en stor flåde af flotte træskibe – forhåbentlig for fulde sejl.

– Vi har lavet en særlig pakke for alle gæster, der gerne vil helt tæt på de smukke gamle skibe. For blot kr. 50,- pr. person kan man sejle med ubegrænset frem og tilbage over fjorden – og så er det samtidig inklusiv en fadøl, et glas vin eller vand. Der er også varm kaffe på kanden, fortæller Henrik Olsen fra Næssundfærgens Venner.

Der venter gæsterne en smuk oplevelse, fra cirka kl. 11.00 til det sidste fartøj har forladt Thisted havn og passeret både Vildsundbroen og det smalle sund ved Næssundfærgen.

Der kan ikke bestilles plads, færgen fyldes efter først til mølle princippet.

Du kan se hele programmet for træskibssejladsen Limfjorden Rundt HER

Forfatter

Related posts

Top