Kirkerne lever på Mors

I al stilhed er der på Mors sket en mindre revolution. I stedet for at konkurrere om de samme kirkegængere med de samme aktiviteter, er seks kirker gået sammen om at dele præster, kirkelige handlinger og nye funktioner i mellem sig.

I dag har flere af kirkerne fået en ny profil, og landsbykirken er genopstået som en ressource i lokalsamfundet. Nu er også andre menighedsråd begyndt at kigge mod Mors. Den 17. juni kommer menighedsrådet fra Bislev Kirke i Himmerland forbi for at lade sig inspirere af de gode resultater.

Naturkirke, pilgrimskirke eller grillaften i kirken?
Omkring 1700 af Danmarks 2400 folkekirker er landsbykirker, og mange af dem kæmper med de samme udfordringer som de landsbyer, de ligger i – nemlig et støt dalende befolkningstal og mange tomme kirkebænke.

Cirka 200 landsbykirker har i dag færre end 200 folkekirkemedlemmer pr. kirke, og Agerø Kirke på Mors har kun knapt 30 medlemmer. Et af svarene på denne type udfordring er ofte at tage de halvtomme kirker ud af kirkelig brug, men hvad skal der så ske med selve kirkebygningen?

Derfor har man altså på Mors valgt en anden vej: I Landsbyen De 7 Sogne, som i forvejen arbejder sammen om at dele funktioner og faciliteter på tværs, har man valgt også at arbejde sammen om kirkefunktionerne. Hver kirke får sin egen unikke profil, og alle kirker får en bid af den fælles menighed. Og den idé er så god, at Bislev Menighedsråd fra Himmerland altså tager på rundtur på Mors for at lade sig inspirere af de gode erfaringer.

– Vi kommer fra et område, hvor der er kort mellem kirkerne og længere mellem beboerne. Mange lokale samlingspunkter er lukket, men kirken er her stadig, så vi synes selvfølgelig, det er interessant at se nærmere på, hvordan man kan bruge og bevare den som kulturskat og lokalt samlingspunkt – også selv om vi ikke kan fylde den til gudstjeneste hver eneste søndag, siger Tove Japhetson Rasmussen, kirkeværge og medlem af Menighedsrådet Bislev.

Flere kirkegængere
Sydvestmors pastorat omfatter seks kirker og er resultat af to pastorater, der i 2013 blev slået sammen til ét. Lige siden har områdets to præster arbejdet sammen om de kirkelige aktiviteter. Det betyder, at menigheden ikke længere kun går i kirke i ’deres egen kirke’, men i højere grad søger den kirke, hvor der er gudstjeneste – uanset hvor de bor.

Sammenlægningen af pastoratet er faldet sammen med et projekt, hvor forskellige idéer fra dukketeater til pilgrims-, natur- og fuglekirke er blevet afprøvet. Og de to initiativer har på fornemmeste vis understøttet hinanden i en fælles ambition om at skabe større samarbejde på tværs af kirkerne.

I dag er arbejdet så småt begyndt at bære frugt: Arbejdsgruppen vurderer, at antallet af kirkegængere i pastoratet er fordoblet. Og de seks kirker har nu taget de første skridt mod at udvikle hver deres særlige profil – hvad enten der satses på de ældre, på børn og unge, på de åndeligt søgende, på hobbyornitologer eller vandrere.

– Vi er glade for de foreløbige resultater af projektet, som blandt andet har ført til, at lokale beboere er begyndt at gå mere i kirke hos hinanden. På den måde står landsbykirken styrket som en ressource og mødested i lokalsamfundet. Det er nyt, at man nu kan reklamere for en gudstjeneste på samme måde som en byfest. Det kunne man altså ikke før i tiden, siger Chresten Søndergaard, medlem af arbejdsgruppen og formand for styregruppen bag Landsbyen De 7 Sogne.

Kirkerne er fordelt på tre menighedsråd, og projektet har også betydet et tættere samarbejde på tværs, et større kendskab til hinanden og overvejelser om måske at danne ét nyt menighedsråd.

– Sammenlægningen af vores to pastorater og kirkernes nye profiler er to processer, der har befrugtet hinanden. Min kollega sognepræst Christian Rønlev Berwald og jeg startede i julen med at holde gudstjeneste i ’hinandens’ kirker. Det var der nok i begyndelsen nogle af de ældre kirkegængere, der synes var lidt mærkeligt. Men nu er det mit indtryk, at langt de fleste bakker op om vores måde at forsøge at ’ryste posen’ på – og godt kan se, at det faktisk også har rystet os tættere sammen, siger Benedicte Tønsberg, sognepræst i Sydvestmors pastorat

Forfatter

Related posts

Top