Jule-auktion i Morsø Kunstforening

Jyske Bank-koncernen gentager succesen til fordel for kulturhuset ”Monas Hus”. I samarbejde med Morsøs Kunstforening afholdes auktion den 16. december kl.16.

– Jyske Bank bakker op om Nykøbing Mors nye kulturhus og sætter igen kunstværker fra både Jyske Bank og BRFkredit på juleauktion, fortæller Ole Brondbjerg, afdelingsdirektør i Jyske Bank Nykøbing Mors.

De 150 kunstværker sættes under hammeren af DR’s velkendte kunstekspert, Adrian Hughes. Overskuddet fra auktionen går til Monas Hus, som skal blive Nykøbing Mors’ nye kulturhus. Samtidig skal stedet også fungere som refugium for kunstnere, der har brug for et rum til at udfolde kreativiteten i.

– En del af Jyske Banks samfundsansvar og bæredygtige engagement er blandt andet at skabe lokalmiljøer med trivsel og fællesskaber. Det er Monas Hus et godt eksempel på, fortæller Lene Hjorth, afdelingsdirektør for CSR i Jyske Bank-koncernen.

Juleauktionen finder sted i Morsøs Kunstforening, Holmen 7c, 7900 Nykøbing Mors kl. 16 lørdag d. 16. december.

Forud for auktionen kan et udvalg af kunstværkerne ses i Morsø Kunstforening fra den 8. december.

Foto: Privatfoto

Forfatter

Related posts

Top