Johanne: Bilister på opfordres til at være særligt opmærksomme

Stormen Johanne har indtaget Nordvestjylland, og selvom det er med væsentligt mindre styrke end først antaget, så er der alligevel meldinger om mange trafikale problemer.

Kl. 8.13 i morgen væltede en trailer ud på kørebanen på Vildsundvej  ved frakørselen mod Erslev og Nykøbing. Morgenen igennem har folkene fra driftsafdelingen i Morsø Kommune flere gange været ude for at fjerne væltede træer. Bl.a. har Vestmorsvej i periode været spærret på grund af et væltet træ, ligesom der har været meldinger om væltede træer på Solbærvej.

Steffen Schou fra driftsafdelingen har derfor en klar opfordring til trafikanterne:
.

.

I følge DMI ventes blæsten først at aftage i løbet af aftenen. Vindfølsomme køretøjer frarådes i øvrigt at passere Sallingsundbroen.

Johanne har toppet
Her til morgen nåede vinden ved Vestkysten og ved Limfjorden op på stormstyrke, 25 m/s, ved Torsminde med vindstød på stærk storm 31 m/s og ved Rønbjerg Huse med vindstød af orkanstyrke, 34 m/s. Flere andre steder i landet har der været vindstød af stormstyrke og mange steder i landet vindstød af hård kuling, 20 m/s.

– Så alt i alt en usædvanlig blæsende augustnat og morgen, fortæller vagtchef hos DMI, Thyge Rasmussen

Stormen Johanne fortsætter sin bevægelse op mod Sydnorge og syd for lavtrykket vil der resten af formiddagen stadig blæse op til kuling fra vest, med kraftige vindstød, som især i Nordjylland kan nå stormstyrke. I eftermiddag tager vinden gradvist af, men frem til midt på eftermiddagen vil der stadig mange steder være vindstød af kulingstyrke.

Den kraftige vind skyldes et for årstiden, usædvanlig kraftigt lavtryk, som er dannet på grænsen mellem den meget varme luft over Central- og Østeuropa og den noget køligere luft over Vesteuropa. Lavtrykket har som ventet taget en bane op langs den Jyske Vestkyst og vil midt på eftermiddagen ligge omkring Oslo.

Arkiv: Ole Vognstoft

 

Forfatter

Related posts

Top