Internationalt Marked i Thisted

Store Torv i Thisted danner fra på imorgen rammerne om European Street Market; et internationalt marked. Her vil man fra mere end 20 boder  kunne opleve spændende fødevarer fra Holland, Spanien, Frankrig, Tyskland, Finland, Italien, England, Ungarn, Belgien, Polen m.fl.

– De tilbagemeldinger, der kommer fra de mange byer, som det internationale marked har besøgt siden 2010, er alle positive. Markedet har en meget stor tiltrækningskraft – ikke bare på byens egne borgere, men også fra gæster udefra. Det betyder, at de lokale handlende også får glæde af, at der sker noget helt specielt i Thisted, siger Michael Vendelbo.

European Street Market starter tirsdag og slutter lørdag. Pressefoto

I boderne er det muligt at købe spændende varer fra de respektive lande. Det er varer, som vi kender, når vi tager rundt i Europa: Kager, ost, pølser, smykker, oliven, engelsk fudge, chokolade, nougat, nødder og tørret frugt, pesto, italiensk kaffe, sæbe, gyrus, paella, hatte, rensdyrskind, honning, skulpturer, belgiske vafler, friskbagt brød, tørrede pølser, skinker og meget mere.

Det er ikke første gang, at European Street Market gæster Thisted. Det er efterhånden blevet en fast sommertradition, og arrangementet er da også kendt for at sprede en hyggelige handelsstemning på byens store torv.

European Street Market starter tirsdag og slutter lørdag.

Forfatter

Related posts

Top