Indvielse af nyt spejderhus i Snedsted

Efter flere års hårdt arbejde, er FDF-spejderne nu klar til at indvie deres nye spejderhus i Snedsted.

En arbejdsgruppe har i 4 år arbejdet på at søge penge hjem til det store projekt. I 2014 begyndte arbejdsgruppen at se lys for enden af tunnelen. Den A.P. Møllerske støttefond støttede nemlig projektet med 1,4 millioner kroner. Herefter fulgte flere fonde ind med at støtte op om projektet.

FDF-spejderne flytter fra et gammelt byhus ved en trafikeret vej, til et grønt område i Byparken, hvor ønsket om at blive en udekreds, nu kan realiseres.

– Her er vi godt i gang med at skabe et unikt opholdssted, hvor FDF-arbejdet bliver en del af naturen. Her er en fantastisk natur, hvor der er skovareal, vandløb, og store grønne områder. Her er plads til alle, uanset om man har et handicap eller ej og her er højt til loftet, fortæller spejderforman Laila Kjær.

Det gamle FDF spejderhus

Projektet endte med at blive et fælles projekt og samarbejde mellem FDF og byens håndværkere. 10 håndværkere har fordelt arbejdsopgaverne imellem hinanden og samarbejdet om hele projektet. Dette har været en god samarbejdsprojekt, hvor yngre og ældre håndværkere har arbejdet sammen på tværs. Udover det har FDF selv lagt 200 til 300 timer i frivilligt arbejde i huset.

– Projektet er super godt for FDF Snedsted, men lokalbefolkningen får også stor glæde af projektet. Et gammelt faldefærdigt idrætshus er væltet for at gøre plads til det nye hus. Så det er blevet et noget kønnere syn for alle der slår vejen forbi Byparken, fortæller Laila Kjær.


Det faldefærdige idrætshus der er væltet for at gøre plads til det nye hus

FDF børn, håndværkere, fonde, hele byen og venner af huset bliver nu inviteret til officiel indvielse af det nye spejderhus. Indvielsen foregår søndag d. 20. august kl 12.00 i Byparken, Idrætsvej 76. Her vil alle FDF børnene, ledere, og bestyrelsen være med til officielt at åbne det nye FDF huset på en lidt utraditionel måde.

Forfatter

Related posts

Top