Ild i kyllingemøg skabte kraftig røgudvikling i Thy

Brandvæsenet rykkede tirsdag aften kl. 19.10 ud til en adresse på Nørgårdsvej i Grurup ved Bedsted.

Meldingen gik på, at en lade stod i flammer, og at der i den forbindelse muligvis var gået ild i to svinestalde med i alt 1500 svin.

Ved ankomsten blev det dog konstateret, at det ikke var i svinestaldene at der var ild. Det var derimod en lade i tilknytning til staldene, hvor der opbevares kyllingemøg til et biogasanlæg, der udviklede kraftig røg,,

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Skelkjær fortæller, at ilden muligvis er brudt ud fordi en en gnist har antændt nogle gasser fra kyllingemøget.

Brandvæsenet fik hurtigt bugt med flammerne, og ingen dyr eller mennesker var i fare i forbindelse med det vagtchefen beskriver som en mindre brand.

Der skete ingen større skader på hverken bygninger eller inventar i forbindelse med branden.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top