I dag starter LAKOR Pibe Masters i Cold Hawaii

Den danske surftour starter året med surfkonkurrencen LAKOR Pibe Masters, der afvikles denne weekend i Cold Hawaii.

45 surfere fra Marocco, Israel, Danmark, Polen, Sverige, Tahiti, Venezuela, Australien og Holland, dyster i kategorierne junior, kvinder og Open Surf.

Og vejret ser ud til at arte sig med masser af vind fra vest og sydvest, og det skulle give gode bølger og umiddelbart gode forhold for surferne.

Konkurrencerne starter lørdag morgen, og det endelig tidspunkt og sted offentliggøres på LimfjordUpdate, når arrangørerne er klar med informationer. Det er nemlig vejr- og bølgeforhold, der afgør, hvor på Cold Hawaii kysten, konkurrencerne afvikles.

Lørdag aften samles surferne til stor fest på Café Stalden Klitmøller, og det skulle ikke være kedeligt !

Hvis konkurrencerne ikke er afsluttet lørdag, vil dette ske – med eller uden tømmermænd blandt surferne – søndag.

Det hele starter dog i aften, hvor Café Stalden Klitmøller og SPAR Klitmøller, byder velkommen med ved et arrangement på Cafe Stalden fra kl. 18.00.

Foto : Lakor Pibe Masters

Forfatter

Related posts

Top