Hjemmerøveri i Thisted

Opdateret: Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at hjemmerøveriet fandt sted d. 6.-7. juni i Munkegården. Manden er tirsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

En 36-årig mand blev mandag eftermiddag kl. 16.24 anholdt og sigtet for at have begået et hjemmerøveri mod 60-årig mand. Hjemmerøveriet blev begået i Thisted.

Den 36-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag kl. 12. Midt- og Vestjyllands Politi er dog sparsomme med at give oplysninger i sagen, fordi man overvejer at begære om lukkede døre i forbindelse med grundlovsforhøret.

Dog oplyser Politiet, at den formodede gerningsmand og offeret kender hinanden.

 

Forfatter

Related posts

Top