Hanstholm Havn i gang med større oprydning

Hanstholm Havn rydder oplagspladsen ved Kai Lindbergs Gade så indkørslen til havnen fremstår mere indbydende – også til havnens 50 års jubilæum.

Samtidig klargøres arealet til de aktiviteter, som vil opstå i området i forbindelse med den forventede havneudvidelse.

I forbindelse med oprydningen bliver materialerne i størst muligt omfang genanvendt – bl.a. bliver trawl/net og asfalt til nye produkter.

Inden jubilæet foretager havnen med hjælp fra Hanstholm Asylcenter en indsamling af affald på “De grønne” havnearealer, så havnen og omgivelserne er klar til den 8. – 10. september 2017, hvor jubilæet foregår.

Havnen opfordrer i samme anledning virksomhederne til at bidrage og holde arealerne udenom deres bygninger fri for affald, ukrudt og skæmmende genstande, således havnen kan vise sig fra sit bedste i jubilæumsdagene og fremadrettet.

Forfatter

Related posts

Top