Malte Haaning Plastic A/S hædret med “Den Gyldne Østers”

Malte Haaning Plastic A/S i Nykøbing blev i aftes hædret med Morsø Erhvervsråds pris “Den Gyldne Østers” for firmaets indsats på Mors.

Selskabet startede med at producere blandt andet fluesmækkere, sugerør og sjippetov i plast, men er i dag mest kendte for deres HAMA Perler, som børn i flere end 50 lande leger med hver dag.

– virksomheden har gjort det godt. Rigtigt gode endda. Vi kunne remse en masse nøgletal op om soliditetsgrader, afkast og egenkapital og så videre. Men det behøver vi ikke. Den korte version er, at virksomheden har gjort og gør det fornuftigt og er bundsolid, sagde Erhvervsrådets formand Jesper Overgaard ved overrækkelsen.

Og årets prismodtager har igennem årene taget et stort ansvar for udviklingen i lokalsamfundet.

– ikke med synlighed for øje, men for i det stille at bidrage til fremskridt. Bidraget har ikke kun været af økonomisk karakter, men også deltagelse i organisations- og bestyrelsesarbejde, udvalg og meget mere, slog Jesper Overgaard fast.

Det var da også en stolt direktør Lene Haaning, der modtog prisen på familien og medarbejdernes vegne:

 

 

Malte Haaning Plastic A/S drives i dag med stor succes af familien Hanning fra lokalerne på Ringvejen i Nykøbing og har 73 medarbejdere.

 

Forfatter

Related posts

Top