Fuld nordmand hoppede i havnen

En tydeligt beruset 44-årig nordmand sprang mandag aften i havnebasinnet i Thisted.

Nordjyllands Beredskab fik alarmen klokken 18.33. Det skriver Thisted Dagblad.

Nordmanden blev heldigvis hurtigt reddet op, og det endda af kompetente fagfolk. En falck-redder befandt sig nemlig tilfældigt på en nærliggende restaurant. Han fik hjælp af to lokal brandmænd der ligeledes tilfældigt befandt sig på hhv. et nærliggende pizzaria og en tankstation.

Indsatsleder Henrik Gade Jespersen fortæller, at nordmanden var noget afkølet, men uden for livfare.

Hvorfor han valgte at springe i havnen vides ikke. Sikkert er det dog, at Midt- og Vestjyllands Politi skønnede hans promille så høj, at han fik lov til at overnatte i detentionen.

Forfatter

Related posts

Top