Frøstrup Hannæs IF indvier ny multibane

Med støttekroner fra Nordea-fonden og DBU`s multibanepulje, Thisted kommune, Lokale og Anlægsfonden og den grønne ordning via energi-net.dk, er multibanen ved Frøstrup Hannæs IF nu en realitet, og et åbnings-arrangement vil markere banens officielle indvielse.

Alle områdets borgere i Thy og på Hannæs, ja Han Herred med er velkomne til en festlig fodbolddag lørdag d. 29 august kl 11:00 – 13:00 vil klubben byde på gratis pølser og drikkevarer til de fremmødte.

Formanden for Frøstrup Hannæs IF Gert Petersen håber, at mange vil møde op til indvielsen:

– Multibanen er ikke kun fodboldklubbens, men hele områdets. Den er et fantastisk samlingssted og hjemmebane for boldspillere i alle aldre, ligesom områdets institutioner allerede har taget godt imod banen. Derfor håber jeg, at mange vil komme og fejre banen med os.

Indvielsen vil byde på forskellige aktiviteter og gratis pølser og drikkevarer på pladsen.

Multibanepuljen baner vejen
Nordea-fonden har med sin multibanepulje på 20 millioner kroner gjort det muligt for Frøstrup Hannæs IF at anlægge en af de eftertragtede mul-tibaner.

– Vi er glade for, at Frøstrup Hannæs IF vil bane vejen for, at endnu flere får mulighed for at dyrke boldspil og være fysisk aktive året rundt, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktivi-teter, der fremmer det gode liv.

Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over den nye multibane på Hannæs:

– Det er fantastisk, at Frøstrup Hannæs IF drevet på frivillig basis har ansøgt puljen og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænk-ning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold – og om værdien af vores frivillige foreningsliv, siger Jesper Møller, formand for Dansk Boldspil-Union.

Forfatter

Related posts

Top