Fremgang for de lokale hoteller mens andre bløder

Det går godt for de lokale hoteller.

Faktisk er overnatninger på de nordjyske hoteller steget med 2,9% i maj i år i forhold til samme periode som sidste år.

Og den udvikling kan hoteldirektør Michael Thinggaard fra Hotel Thinggaard i Hurup godt nikke genkendende til.

– Vi har haft en rigtig godt år indtil nu på overnatninger. Som klart skyldes de ekstra gode positive historier fra Thy samt den intense og anderledes markedsføring af Thy fra Bakkedal, Thy i Torvehallerne, Regional Madkultur, Cold Hawaii og så videre. Han peger blandt andet på, at der her er tale om folk, der er villige til at bruge flere penge på kvalitet og dermed kommer de gode restauranter og hoteller til gode.

– kombineret med at vi er ude af krisen, siger Michael Thinggaard.

Foto : Hotel Hanstholm

Og han bakkes op af Hoteldirektør Søren Overgaard Plet fra Montra Hotel Hanstholm, der melder om fortsat fremgang.

En fremgang han mener skyldes Cold Hawaii, Nationalpark Thy, Testcentret i Østerild samt øget aktivitet på Hanstholm Havn.

Til gengæld er der tilbagegang for feriecentrene, der fik en tilbagegang på 7,4%, campingpladser på 4,1%, vandrerhjem på 5,5% og lystbådehavne går tilbage med 6,1%.

Forfatter

Related posts

Top