Forbundsformand: Stop klapjagten på Mohamed

Blogindlæg skrevet af formand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast
Bloggen bringes efter aftale med Fødevareforbundet NNF.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration mener ikke, at en slagteriarbejders akkordløn bør regnes med, når det vurderes, om vedkomne kan få ophold i Danmark på baggrund af den såkaldte beløbsordning. Måske har styrelsen slet ikke forstået, hvordan en slagteriarbejders løn er sat sammen. Alternativt handler det blot om at få Mohamed ud for enhver pris.

Mohamed Ibrahim er flygtning fra Somalia og medlem af Fødevareforbundet NNF. Som mange sikkert husker, fik han i december besked på at forlade Danmark, fordi hans opholdstilladelse var inddraget. Nu forsøger Mohamed derfor at opnå opholdstilladelse på baggrund af den såkaldte beløbsordning. Den siger, at hvis man har en årsindkomst på mere end 417.000 kr., kan man få ophold i Danmark – et krav, som Mohamed Ibrahim lever op til, da han arbejder på aftenholdet hos Tican i Thisted og har en årsløn på 422.000 kr.

Gælder reglen alle andre end slagteriarbejdere?
Og det er her problemet opstår. For myndighederne mener tilsyneladende ikke, at ordningen gælder for slagteriarbejdere, selvom det intet sted fremgår af reglerne. I hvert fald har myndighederne i et brev til Mohameds advokat meddelt, at de ikke vil medtage Mohameds akkordløn i vurderingen af hans sag. Men det giver ingen mening at se bort fra akkorden.

Akkorden er et supplement til grundlønnen, som er sikret af overenskomsten for Mohamed og hans kolleger, og 95 pct. af en slagteriarbejders arbejdstid består af akkordarbejde. Mohamed er omfattet af akkorden i pakkeriet, hvor han arbejder, og alle ansatte får den samme løn. Han vil derfor altid få en væsentlig højere løn end de 145 kr. i timen, som grundlønnen består af, hvilket vores opgørelse over lønnen de sidste par år også kan dokumentere.

Mohamed Ibrahim. Foto: nnf.dk

Når Styrelsen for International Rekruttering og Integration ser bort fra akkordlønnen adskiller de sig også fra andre offentlige instanser, der godt kan se, at akkordlønnen er en naturlig del af indtægten. Mohamed og alle andre slagteriarbejdere skal blandt andet betale arbejdsmarkedsbidrag af den fulde løn, og det er også den man kigger på til beregning af dagpengesatsen for en slagteriarbejder. Når akkordlønnen tæller hos den ene myndighedsinstans, må det også gøre hos den anden.

Mohamed vandt første halvleg
Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration vitterligt udelukkende vil se på grundlønnen, må de gøre det konsekvent og se bort fra alle løntillæg, når de vurderer den slags sager. Jeg tror dog, at det vil have vidtrækkende konsekvenser. Mon ikke en udenlandsk læges aftentillæg tæller med, når myndighederne vurderer, om han eller hun tjener nok til ophold i Danmark? Eller funktionstillægget for en udenlandsk kemiingeniør i Novo Nordisk? Er myndighederne klar til at nægte den slags udenlandsk arbejdskraft ophold? Hvis ikke må de anerkende, at akkordtillæg er en del af lønnen. Ellers må de melde klart ud, at beløbsordningen gælder for alle andre end slagteriarbejdere, hvis det er det, de mener.

Det virker ærlig talt som om, at der er gået politik i sagen, og at myndighederne nu forsøger med alle tænkelige midler at smide Mohamed ud af landet. Det er åbenbart ikke acceptabelt, at han og kollegerne fandt en udvej, der kunne sikre ham ophold i Danmark, og nu sættes alle sejl ind for at forhindre det.

Min mistanke forstærkes af, at integrationsministeren sideløbende har meldt ud, at regeringen vil fjerne reglen om, at flygtninge efter to år med fast arbejde for samme arbejdsgiver kan opnå opholdstilladelse. Den regel ville Mohamed nemlig også kunne benytte sig af, når han om fire måneder har arbejdet to år på slagteriet.

Mohamed vandt første halvleg, og derfor vil politikerne og myndighederne nu pinedød vinde den anden.

Foto: nnf.dk

Forfatter

Related posts

Top