Folkeklubben spiller i Thisted Musikteater

Folkeklubben buldrer derudaf på ny stor turné og gæster Thisted Musikteater d. 3. marts.

Folkeklubben udsendte d. 26. august 2016 deres tredje album ”Slå flint!” – en plade, der fuldender en trilogi, som
startede med Nye Tider i 2013 og Danmarksfilm i 2014. Inspireret af den ikoniske tennishelt Torben Ulrich og hans
frisættende filosofi om at gå efter det perfekte slag i stedet for at tænke på sejr eller nederlag, er Folkeklubben gået
efter at lave dén frigjorte og legende plade, som kun erfaringen fra efterhånden 600 koncerter rundt i landet giver.
Førstesinglen ”Overlæge Jacobsen” har været 30 år undervejs, mens de fleste sange på albummet er skrevet og indspillet under en heftig turnéaktivitet, der har spændt vidt; fra sognegårde, kroer og musikforeninger over rockklubber, spillesteder og festivaller. Det er rendyrket folk, store (p)opsange samt hårdtslående rock’n’roll, bundet sammen af  dét tekstunivers, der umiskendeligt er Folkeklubbens.

Stor Danmarksturné – uden galskab, ingen lidenskab!
På debutalbummet ”Nye Tider” delte sange som ”Fedterøv” og ”For Pengene” lussinger ud på spillesteder og radioer
landet over. På 2’eren”Danmarksfilm” tog bandet den snørklede vej ud i et Danmark, der spænder fra Dybbøl i syd til
den fiktive Rimmerby Strand i nord. Over Bagenkop Havn og værtshuset på Vesterbro til Djævlebakken ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus: ”Det er smukt. Det er større end du troede. Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.”
Om touren siger bandet:  – Det ligger i vores DNA at være spillemænd, og det har fra starten været planen, at gik efteråret godt, så skulle vi ud på en stor turné til foråret. ”Det perfekte slag”-turnéen er en hilsen til Torben Ulrich og vores sang af samme navn; det handler om på de 24 koncerter at turde tage chancer, fortælle historier og sammen med publikum skabe gode, nye fortællinger.

Billetter til koncerten i Thisted Musikteater kan købes her

Forfatter

Related posts

Top