Flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne

Udviklingen ser ud til at være vendt, i forhold til at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. I hvert fald når man ser på de nordjyske tal; Nordjylland er nemlig den del af landet hvor flest unge drømmer om en erhvervsuddannelse.

Den politiske målsætning lyder på, at mindst hver fjerde ung i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse – og dén målsætning er allerede nået i flere nordjyske kommuner, herunder Thisted og Morsø Kommuner.

Mors udmærker sig
I år har 19,4 procent unge på landsplan søgt ind på en erhvervsuddannelse mod 18,5 procent i 2017. Det er altså en stigning set på landsplan på 0,9 procentpoint, viser nye tal fra Styrelsen for IT og læring.

I Nordjylland er det særligt på Mors, at antallet er af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er steget markant. Her har 39% af de unge søgt ind på en erhvervsuddannelse i år, mod “kun” godt 31% sidste år.

I Thisted Kommune ligger tallene på 29,5% for i år mod 26,3% sidste år.

Kilder: Styrelsen for IT og læring, uddannelsesstatistik.dk baseret på udtræk fra optagelse.dk

Arkivfoto: EUC Nordvest

Forfatter

Related posts

Top