Flere kommuner vil “forbyde” partihop

Siden sidste kommunalvalg har mindst 164 lokalpolitikere hoppet fra ét parti til et andet, herunder Thisteds borgmester Lene Kjelgaard Jensen, der skiftede fra Venstre til De Konservative. Det svarer til 15% af alle de byrådsmedlemmer der blev valgt ind for 4 år siden.

Nu vil flere af landets kommuner gøre op med fænomenet, og smide de politikere der skifter parti ud af byrådet.

Ifølge kommunalvalgsforsker og professor ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, kan et partihop få store konsekvenser for byrødderne. De klarer sig nemlig generelt dårligere ved det næste kommunalvalg, siger han til TV2.

Ifølge grundloven er politikere dog kun bundet af deres egen overbevisning og kan altså frit skifte parti, hvornår det skal være.

 

Forfatter

Related posts

Top